En cookie wall blokerer adgangen til dit indhold, indtil brugeren har taget stilling. Modellen er udbredt blandt danske medier, og den er ikke ulovlig i sig selv — men den er kun lovlig, hvis du tilbyder brugeren et reelt alternativ. Her er de fire kriterier, myndighederne bruger, og hvad dansk praksis har afgjort.
Hvad er en cookie wall?
En cookie wall er en løsning, hvor adgangen til en tjeneste eller til funktioner på en hjemmeside er betinget af, at brugeren giver samtykke til sporing. Brugeren kan altså ikke komme videre uden at acceptere.
Problemet er juridisk enkelt: et samtykke skal være frivilligt. Hvis konsekvensen af at afvise er, at man ikke får adgang til noget, er valget ikke frit. Cookievejledningen formulerer udgangspunktet klart — adgangen til din tjeneste må som udgangspunkt ikke være betinget af brugerens samtykke.
En pop-up der blokerer indholdet, hvor eneste vej videre er "Accepter". Der gives ikke adgang uden samtykke, og der tilbydes intet alternativ. Samtykket anses ikke for frivilligt, og brugeren har ikke et reelt valg.
Undtagelsen: et tilfredsstillende alternativ
Vejledningen åbner alligevel en dør. Du kan i visse tilfælde anvende en cookie wall, hvis du giver brugeren et alternativ til at give samtykke. Det afgørende er, om brugeren tilbydes et tilfredsstillende alternativ.
I praksis er alternativet oftest betaling — den model der kaldes "consent or pay" eller "samtykke eller betaling". Bruger du betaling som alternativ, skal du forholde dig til fire kriterier.
De fire kriterier
1. Alternativet skal være rimeligt
Tjenesten skal i vidt omfang være tilsvarende, uanset om brugeren giver samtykke eller betaler. Det er her de fleste sager falder. Du kan ikke tilbyde en fuld oplevelse mod samtykke og en amputeret version mod betaling — eller omvendt.
2. Prisen skal være rimelig
Du må ikke sætte en urimeligt høj pris. Du er ikke afskåret fra at tilbyde adgang mod betaling, men prissætningen må ikke være så høj, at brugernes valgfrihed i praksis bliver illusorisk. Vejledningen giver dig et vidt skøn ved fastsættelsen af beløbet, så længe brugerne reelt har et valg.
3. Kun de nødvendige formål
Du skal kunne påvise, at alle de formål, du indhenter samtykke til, udgør en nødvendig del af betalingsalternativet. Ofte er det kun samtykke til markedsføring, der udgør den fordel, du reelt bytter væk mod betaling. Vurderer du, at behandling til flere formål ikke er nødvendig, skal brugerne kunne give særskilt samtykke til de formål.
4. Ingen behandling ud over det nødvendige, når brugeren har betalt
Har brugeren betalt for adgang, må du som udgangspunkt kun behandle de oplysninger, der er nødvendige for at levere tjenesten. Det kan for eksempel være oprettelse af en konto. Du må ikke oveni personalisere eller markedsføre — medmindre brugeren efterfølgende selv vælger at give samtykke til det.
Hvad dansk praksis har afgjort
Tre sagskomplekser har tegnet grænsen.
GulogGratis — modellen godkendt, men påbud på detaljen
I februar 2023 vurderede Datatilsynet en model, hvor adgang uden sporing kostede 29 kr. om måneden. Tilsynet fandt, at modellen opfyldte frivillighedskravet: alternativet var i vidt omfang tilsvarende, og prisen ikke urimeligt høj.
Selskabet fik alligevel påbud, fordi det ikke havde påvist, at samtykke til statistiske formål var en nødvendig del af betalingsalternativet. Det er kriterie 3, der fælder her. Tilsynet undlod kritik, fordi spørgsmålet var principielt og nyt.
Jysk Fynske Medier — alternativet var ikke tilsvarende
Samme dag faldt en afgørelse med modsat udfald. På jv.dk gav samtykke kun adgang til ulåste artikler, mens abonnement gav adgang til alt indhold. Alternativet var altså ikke i vidt omfang tilsvarende, og brugeren havde ikke et reelt frit valg. Det er kriterie 1.
Bemærk detaljen: prisen var 99 kr. om måneden, ved tilsynets kontrol ændret til 69 kr. eller 409 kr. Det var ikke prisen, der var problemet — det var indholdsforskellen.
Berlingske — cookie walls på delindhold
Berlingske-sagen udvidede begrebet. Her handlede det ikke om hele sitet, men om indlejret delindhold — videoafspillere og blogindlæg, der var utilgængelige uden samtykke til statistik og markedsføring, uden noget alternativ.
Datatilsynet gav påbud i februar 2024. I september 2024 konstaterede tilsynet, at påbuddet ikke var efterlevet. Først i januar 2025 blev det anset for opfyldt, da brugere der afslår kunne tilgå delindhold, der i vidt omfang svarede til det samtykkebaserede — med i det væsentlige samme funktioner og tilsvarende kvalitet.
I den afgørelse henviser Datatilsynet til Det Europæiske Databeskyttelsesråds udtalelse 08/2024 om "consent or pay": alternativet behøver ikke at være helt identisk.
En cookie wall behøver ikke at dække hele hjemmesiden for at være et problem. Blokerer du en indlejret video eller en kommentarsektion bag samtykke uden alternativ, er det den samme regel der gælder.
Er cookie walls noget for dig?
For de fleste danske virksomheder er svaret nej — og det er en pointe værd at overveje, før man bygger noget kompliceret.
Modellen giver mening for medier og tjenester, hvor annonceindtægter er forretningsmodellen, og hvor man har et abonnementsprodukt at falde tilbage på. For en webshop eller en B2B-virksomhed er der sjældent noget at vinde: du vil hellere have besøgende ind på sitet end at afvise dem, der siger nej til sporing.
Den enklere vej er et almindeligt banner med reel valgfrihed, hvor de brugere der afviser stadig kan bruge sitet. Det er også den løsning, myndighederne har mindst at indvende imod.
Tjekliste, hvis du alligevel vil bruge en cookie wall
- Får de brugere, der ikke samtykker, adgang til noget, der i vidt omfang svarer til det samtykkebaserede?
- Er prisen på et niveau, hvor valget reelt er frit?
- Kan du dokumentere, at hvert enkelt formål du beder om samtykke til, er nødvendigt for at modsvare betalingen?
- Kan brugere, der har betalt, slippe for personalisering og markedsføring?
- Har du husket det indlejrede delindhold — videoer, kort, kommentarer?
- Kan brugeren stadig trække samtykket tilbage lige så let, som det blev givet?
Kort opsummeret
- En cookie wall uden alternativ giver ugyldigt samtykke
- Med et tilfredsstillende alternativ kan modellen være lovlig
- Fire kriterier: rimeligt alternativ, rimelig pris, kun nødvendige formål, ingen overbehandling af betalende brugere
- GulogGratis' model blev godkendt, Jysk Fynske Mediers blev ikke — forskellen var indholdet, ikke prisen
- Reglen gælder også indlejret delindhold, ikke kun hele sitet
- Alternativet behøver ikke være identisk, men skal i vidt omfang svare til det samtykkebaserede
De fleste er bedre tjent med et almindeligt banner, der er sat rigtigt op. Se udbyderne side om side på granularitet, sprog og dokumentation.
Kilder
- Cookievejledningen, afsnittet om frivilligt samtykke og cookie walls, maj 2025 — digst.dk
- Cookies og lignende teknologier — de fire kriterier for cookie walls — datatilsynet.dk
- Gul og Gratis' brug af cookie walls, februar 2023 — datatilsynet.dk
- Jysk Fynske Mediers brug af cookie walls, februar 2023 — datatilsynet.dk
- Ugyldigt samtykke i cookie walls på berlingske.dk, februar 2024 — datatilsynet.dk
- Datatilsynet vurderer, at Berlingske ikke har efterlevet tilsynets påbud, september 2024 — datatilsynet.dk
- Berlingske efterlever Datatilsynets påbud, januar 2025 — datatilsynet.dk
